Jeg er rigtig glad for Lisbeth Zornig Andersen. Hun taler altid de socialt udsattes sag. Først som formand for Børnerådet, nu som selvstændig og radiovært. Men jeg er også imponeret af hendes særligt stærke ethos – hendes troværdighed. Hun har gennem tiden oparbejdet en uvurderlig gennemslagskraft, der kun er blevet forstærket ved, at hun for små to år siden stod åbent frem og fortalte om sin egen barndom i skyggen af underklassens misbrug.
For nylig lavede Zornig en udsendelsesrække på Radio24Syv, der satte fokus på de negative konsekvenser af prostitution. På hendes Facebook-side har hun efterfølgende modtaget en del anklager fra prostituerede, der ser sig selv som de lykkelige ludere og dermed er utilfredse med, at udsendelserne ikke levner plads til deres synspunkter. De mener, de er blevet censureret ud af Zornigs udsendelser.
Zornigs søns liv
I traditionel journalistik ville det være kritisabelt, at en journalist i den grad censurerer modpartens standpunkt. Men som Zornig selv siger, er hun ikke journalist. Hun kan derfor tillade sig at tage et personligt standpunkt. Det er netop en af styrkerne ved den personlige journalistik og dens fortællestil, som lige nu blandt andet blomstrer frem i en lang række 24Syv-programmer: Man kan sige sin mening og skarpvinkle, fordi ethos (den autobiografisk fortælling bag) vejer lige så højt som logos (indholdet). Men det har også sine problemer.
I en anden Zornig-udsendelse, der handler om udsendte soldater, synes jeg, grænsen mellem det personlige og det private bliver for udvisket. Zornig interviewer en kæreste til en soldat. Men kæresten er ikke hvem som helst: Kæresten er Zornigs svigerdatter, der – ligesom Zornig selv – frygter at Zornigs egen søn dør i krig. Det er selveste Zornigs søns liv, der er på spil. Jeg synes, det er problematisk. Det er at gå alt for tæt på hovedstolen, og det ødelægger en noget af den troværdighed, der ellers er så stærk hos Zornig:
I interviewet med svigerdatteren er Zornigs stemme sart og skrøbelig. Den er ved at knække over, indlevelsen tager overhånd frem for den kritisk indstillede mikrofon, der kunne have båret interviewet op til et andet niveau. Derudover synes jeg, at udsendelserne bryder med tematikken i programmet: Soldater hører vel ikke nødvendigvis til i en kategori for socialt udsatte, ligesom de fleste andre interviewpersoner i programmet gør?
HØR FØRSTE UDSENDELSE OM DE UDSENDTE SOLDATER HER
HØR ANDEN UDSENDELSE OM DE UDSENDTE SOLDATER HER
Ethos-testen
Hvad mener du? Synes du også, at følelsesjournalistikken kammer over i udsendelsen om soldaterne?
Har du selv tekster liggende, som måske/måske ikke kan klare ethos-testen?
Du er velkommen til at kontakte mig. Jeg yder sproglig rådgivning til enhver tid – for både privatpersoner og virksomheder.